Gå til innhold

Lov&Data

3/2024: Annet nytt
30/09/2024

Andre nyheter fra Danmark

Av Tue Goldschmieding, partner i Gorrissen Federspiel og en av de danske redaktørene for Lov&Data.

Teksten "gorrissen federspiel" med en sollignende form foran, i grøn på hvid baggrund, digital illustration.

Illustrasjon: Colourbox.com

Trusselsvurdering for destruktive cyberangreb hæves fra lav til middel

Det danske Center for Cybersikkerhed (»CFCS«) offentliggjorde den 4. juni 2024 en ny trusselsvurdering, der hævede trusselsniveauet for ­destruktive cyberangreb fra lav til middel.

Den nye vurdering bygger på, at de danske efterretningstjenester ­anser det for tiltagende sandsynligt, at Rusland vil anvende hybride virkemidler i fremtiden. Hybrid krigsførelse handler ikke udelukkende om militære mål, men indbefatter blandt andet politiske, informationsmæssige eller økonomiske virkemidler, der kan påvirke samfundet i de pågældende lande.

CFCS opfordrer derfor danske myndigheder og virksomheder til at vurdere og om nødvendigt styrke deres cybersikkerhed. Særligt sikkerheden imod angreb, der har til formål at destruere data eller forårsage systemnedbrud, bør styrkes. Som eksempel på sådanne angreb nævnes specifikt Wiper-angreb, falsk ransomware eller DDoS-angreb.

Læs trusselsvurderingen her: https://www.cfcs.dk/globalassets/cfcs/dokumenter/trusselsvurderinger/-cfcs-haver-trussel-fra-destruktive-cyberangreb-.pdf

Nyt inspirationskatalog til anvendelse af AI i den offentlige sektor

Den danske Digitaliseringsstyrelse (»Digitaliseringsstyrelsen«) offentliggjorde d. 20. juni 2024 et nyt ­inspirationskatalog til anvendelsen af AI i den offentlige sektor.

Inspirationskataloget henvender sig til medarbejdere i den offentlige sektor og har til formål at demonstrere, hvor og hvordan AI kan ­benyttes til at effektivisere og ­kvalitetssikre den daglige arbejdsgang.

I inspirationskataloget præsenteres syv forskellige cases, hvor AI allerede har været med til at skabe værdi i hverdagen. Casene dækker blandt andet, hvordan AI kan bruges i den daglige kommunikation med borgere, og hvordan AI kan medvirke til udarbejdelse af hørings­svar eller journaler.

Digitaliseringsstyrelsen fremhæver, at det er meget vigtigt at afklare tekniske og juridiske forhold med organisationen forinden AI benyttes.

Læs inspirationskataloget her: https://digst.dk/media/31720/inspirationskatalog-syv-eksempler-med-generativ-ai-i-den-offentlige-sektor-webtilgaengelig_final.pdf

Tue Goldschmieding